Από την Ἀθηνα.: Delfi-Itea

"O muses; O learning; O Athens ; what do you not give to those who love you! What fruits do not they gather who spend even a short time with you! Oh for your copiously flowing fountain! What men all who drink of it are shewn to be!" (Basileos til Libanius)

"Athen erindrer aabenbart i denne Periode i mange Maader om, hvad Rom var i en senere Tid. Athen var i aandelig Henseende Hjertet i den græske Stat. Nu derfor, da Græciteten nærmede sig sin Opløsning, strømmede alt Blodet med Heftighed tilbage i Hjertekamret. Alt samlede sig i Athen, Rigdom, Luxus, Yppighed, Kunst, Videnskab, Letsind, Livsnydelse, kort Alt hvad der, idet det fremskyndte dets Undergang, tillige kunde tjene til at forherlige den og belyse et af de brillanteste Skuespil, man i aandelig Henseende kan tænke sig. Der er en Uro i det atheniensiske Liv, en Hjertebanken, som tyder paa, at Opløsningens Time er nær. Men hvad der saaledes blev Betingelse for Statens Undergang, viser sig fra den anden Side som det, der har uendelig Betydning for det nye Princip, der skal fremtræde, og Opløsningen og Forraadnelsen bliver netop det nye Princips frugtbare Jordbund. Det onde Princip i den græske Stat var nu den endelige Subjectivitets (d.v.s. den uberettigede Subjectivitets), Vilkaarligheden, i dennes mangehaande spraglede Fremtrædelsesformer." (Søren Kierkegaard, Om Begrebet Ironi)

Από την Ἀθηνα.

søndag den 4. maj 2014

Delfi-Itea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar